BevægelseYin og YangSundhedYin og YangKampsport
TaoCentret-logo

Kamptræning

  

Når man træner Karate, Kung-Fu eller Kickboxing, er en del af træningen kamptræning. Dvs. kamp/sparring mod en makker. Normalt er det sådan at når man skal kæmpe mod en modstandere i en turnering, er målet at man skal vinde denne kamp, så man skal stå øverst på sejrsskamlen, og modtage sit sejrstrofæ. Dette er ikke formålet med kamptræningen i Tao Centret. Her er der ikke nogen modstander eller nogen man skal vinde over. Her har vi trænings kammerater som hjælper en til at blive bedre til at overvinde sig selv. Blot det at skulle gå ind på et kampareal, og kæmpe mod en modstander man ikke kender, det kræver stor overvindelse. Eller man skal lære at stole på ens egne teknikker, ikke som et middel til at overvinde andre, men til at øge ens selvværd. Disse egenskaber er ganske brugbare alle steder i livet. Men at bekæmpe andre, det er ikke er noget at stræbe efter. Hvis man en dag skulle vinde en flot pokal, skal man selvfølgelig ikke nægte at modtage den, for man har naturligvis fortjent den. Pokalen må blot ikke blive gjort til genstand for et formål at træne kamptræning.

Der var engang en ung mand, som var ganske god til at skyde med bue og pil. Han trænede hver dag hjemme i sin have, blot for lystens skyld. Til sidst var han så dygtig at han ramte plet hver gang han skød. Men det betød intet for ham, han syntes blot at det var sjovt. En dag kom en mand forbi og spurgte ham, om ikke han havde lyst til at deltage i en konkurrence sammen med andre bueskytter fra hele landet. Han fortalte ham at han kunne vinde et meget flot trofæ, samtidig med at han ville komme i avisen, og alle ville hylde ham. Den unge mand blev helt vild i varmen, da han hørte dette. Og allerede måneden efter skulle han deltage i konkurrencen. Han var frygtelig nervøs, det havde han ellers aldrig været før, når han skulle skyde med bue og pil. Men tanken om at vinde dette trofæ og komme i avisen, fyldte mere inde i hans hoved, end det at ramme skiven med sine pile. Det gik heller ikke særlig godt, for han kunne ikke ramme noget som helst. Grunden til dette var at han havde 2 mål inde i sit hoved, nemlig skiven og sejrstrofæet. Og det er meget svært at ramme 2 ting på en gang. Så derfor, hold altid dit mål for øje, og lad dig ikke forstyrre af andre ting selvom de måske ser bedre ud.

Noget at tænke over…


Mennesker kommer ind i dit liv af en årsag, en periode eller for livstid.

Når du forstår hvilken af delene det er, vil du også vide hvad du skal gøre for denne person. Når nogen kommer ind i dit liv af en ÅRSAG, er det som oftest for at imødekomme et behov du har udtrykt. De er kommet for at hjælpe dig gennem en udfordring, for at gi' dig vejledning og støtte, for at hjælpe dig fysisk, emotionelt eller spirituelt. Det kan virke som om de er sendt fra himmelen.. og det er de…  De er der på grund af det du har behov for. - Så pludselig, uden at du gør noget som helst galt eller på et – til syne ladende - upassende tidspunkt, vil denne person sige eller gøre noget, som gør at jeres forhold kommer til vejs ende. Nogen gange dør de. Andre gange går de deres vej. Nogen gange provokerer de dig og tvinger dig til at tage et standpunkt.   Det som er vigtigt at forstå er, at dit behov er mættet, din skæbne fuldbyrdet, deres job er udført. Den bøn om hjælp du har sendt, er blevet hørt og det er nu på tide at gå videre.

Nogle mennesker kommer ind i livet for en PERIODE, fordi det er din tur til at dele, vokse eller lære. De bringer dig en oplevelse, ro eller får dig til at le :-)  Måske lærer de dig noget, eller viser dig noget du aldrig før har gjort - sædvanligvis bringer de dig utrolige mængder af glæde. Tro på det, det er ægte.. men bare for en periode.

Livslange forhold lærer dig livslange lektier, ting du må bygge op for at få et solidt emotionelt grundlag. Dit job i dette er at acceptere lektien, elske denne person og bruge hvad du har lært i alle andre relationer og områder af livet. Det siges at kærlighed er blind, men venskab er klarsynet...     




"Nøglen til et godt liv, er at gøre det, som man vil, og derpå at elske det, man gør"

TILBUD:

Infrarød sauna afgifter din krop og giver dig ny energi. 5-turs kort 400,- kr.

Læs mere >>

NYHED:

Mangler du en træningssal til dit hold. Eller dit foredrag?

Læs mere >>

NYHED:

Børnefødselsdag i Tao Centret

Læs mere >>